Mit første møde med en Journey

Jeg har hele mit liv haft meget kraftige, fysiske reaktioner på alt fra pollen og støv til parfume og mad. Reaktionerne mundede ud i udslet, irritation og kløe i mund/svælg samt til deciderede vejrtræknings problemer, fordi slimhinderne i luftvejene blev irriterede og hævede. Jeg har således gået hele mit liv, hvor noget så simpelt som at spise et æble gav så voldsom en allergisk reaktion, at jeg simpelthen ikke turde spise det!

Efter mange års søgen fandt jeg en sammenhæng mellem mange af mine allergier. Min pollenallergi udløste allergi overfor visse typer af madvarer, og med et par antihistaminer på lommen, så kunne jeg klare det meste. Længe havde jeg savnet at kunne spise mere frit, men helt at slippe min påpasselighed var ikke mulig. Æbler gav mig stadig voldsomme gener.

I foråret/sommeren 2006 gennemlevede jeg den mest rædsomme birkepollensæson i mit liv. Der var tidspunkter, hvor pollentallet for birk var oppe over 2000 i Jylland, og hvor jeg normalvis reagerede på tal så lave som 25. For første gang i mit voksne liv var jeg nødt til at sygemelde mig fra arbejde pga. pollenallergi. Jeg proppede antihistaminer i hovedet i store mængder – effekten var kun kortvarig. Jeg følte, at jeg havde influenza – hovedet var fyldt med vat, og jeg fik feber.

Jeg fandt hjælpen i en rejse - en fysisk rejse. Min guide, Vivian Langbak, gennemgik en journey med mig, hvor fokus var på mine allergier – og finde kilden til dem.

Efter denne rejse gik der en uges tid – jeg følte mig egentligt ikke specielt anderledes tilpas end altid.

Så en dag opdagede jeg til min egen overraskelse, at jeg havde spist nødder - uden at have nogen reaktion herpå! Nødderne var godt nok gemt i chokolade, men ikke desto mindre plejede jeg at reagerer stærkt herpå med kløe i mund og svælg. Denne gang var der bare ingenting...

Jeg begyndte de næste dage modigt (...synes jeg selv) at afprøve flere typer af madvarer, hvor jeg normalvis havde én eller anden form for allergisk reaktion. Pærer, meloner, friske ærter og æblerne... Og det eneste jeg nu bemærkede var, at mine gummer syntes at klø lidt – og kun lidt. Det var alt!

Et par kløende gummer er slet ikke så tosset sat i forhold til, hvad jeg tidligere oplevede. Kort og godt, så er jeg i dag en meget tilfreds og lykkelig dame – altså på det område– takket være Vivian og den fysiske rejse.

Mange tak, Vivian!!

Charlotte Thorning-Lund
Fysioterapeut fra Aalborg


 
Autoriseret Journey-terapeut Vivian Rosenkjær Langbak
Ahornvej 16 ~ 9700 Brønderslev ~ mobil: 23 21 00 47 ~ e-mail: vivian@soul-safety.dk